Den komplette guide til kelim tæpper og hvordan du bruger dem

Tæpper har for mange fået lidt af en renæssance i boligindretningen de seneste år, herunder særligt ægte tæpper. Blandt de mest populære og mest brugbare tæppetyper er kelim tæpper. Bil du gerne gøre dit hjem mere eksotisk og farverigt, og hive årtusinders charme indenfor døren, så gør du klogt i at følge med her, når vi giver dig den komplette guide til fantastiske kelim tæpper.

Hvad er kelim tæpper?

Kelim tæpper anses også som ægte tæpper. Ægte tæpper betyder at tæpperne er håndlavede og altså ikke masseproduceret i maskiner. Typisk vil man dog også med ægte tæpper tænke på de klassiske tæppelande som dem i Centralasien, Tyrkiet, Iran og Afghanistan.

Kelim tæpper er så en undergruppe af ægte tæpper. De er karakteriserede ved deres fladvævningsteknikker der blandt andet er med til at producere de karakteristiske, geometriske og farverige mønstre, mønstre der varierer fra region til region.

Kelim tæpper stammer fra det nuværende Tyrkiet og har en historie der muligvis går 8000 år tilbage, og har med årene spredt sig til andre dele af verden. Du får altså charme og stor variation i mønstre når du indretter med kelimtæpper.

Hvor kan jeg bruge kelim tæpper?

En af kelim tæppernes store force i forhold til mange andre tæppetyper, er deres alsidighed og slidstyrke. Grundet deres væveteknik holder de til ret meget og er ret nemme at holde rene. Samtidig vil kvalitets kelim tæpper også holde godt på varmen – alt i alt en fantastisk kombination.

Denne alsidighed betyder, at det egentlig er op til dig hvilke rum du placerer dine kelim tæpper i. Deres lette rengøring gør dem meget egnede i køkkenet og entreen, men de er samtidig absolut varme og hyggelige nok til soveværelset. Så brug dem egentlig hvor det passer dig.

Hvordan bruger jeg bedst mine kelim tæpper?

Kelim tæpper er som så mange løse tæpper utroligt brugbare og brugbare på forskellige måder. En helt åbenlys ting du kan bruge dine kelim tæpper til, er som et indspark af farve. Tæpperne væves ofte i flotte, men også naturlige farver, så de liver op i enhver indretning uden at være for ”flashy” og pangfarvede.

En anden fordel ved løse tæpper, er at de kan skabe en følelse af rum i rummet. Dette er særlig vigtigt hvis du har en lidt stor stue med flere områder. Disse områder bør gives visuelle afgrænsninger så man får en følelse af afgrænsethed. Ellers kan stuen eller andre rum hurtigt virke kaotiske.

Løse tæpper som kelim tæpper er en glimrende måde at gøre dette på. For at give nogle eksempler kan tæppet lægges under sofabordet for at binde sofaer og sofaborde bedre sammen og skabe et mere sammenknyttet sofaområde. Et løst tæppe kan også lægges under en lidt isoleret lænestol, både for at give afgrænsning, men også give lidt fodvarme til hvis man skal sidde der i lang tid.

Kelim tæpper som udsmykning

I vesten har vi en tradition for at se tæpper som gulvtæpper næsten per definition. Dette er der ikke noget galt med overhovedet, men det kan være et lidt snævert syn på tæpper, særligt kelim tæpper. Kelim tæppers flotte mønstre og farver er en kunstform i sig selv, så hvorfor ikke hænge dem op på væggen?

Sådan har tæpper altid været brugt. Vægtæpper kan være et imponerende alternativ til plakater og billeder på væggene. Det kan også være dit kelim tæppe ikke skal have en fast plads. Deres lethed og hårdførhed har i årtusinder gjort dem til utroligt anvendelige tæpper så hold dig ikke tilbage, med blot at have et stående eller hængende til en række formål.