Sådan bruger du din fritid på at opretholde en sund livsstil

Når man har et fuldtidsarbejde og andre ting at tage stilling til i hverdagen, kan det være fristende at springe over, hvor gærdet er lavest – på sigt kan det være usundt for krop og sjæl, og man vil hurtigt få en usund livsstil, som kan være svær at ændre igen. Har du et ønske om at leve sundere, så kan du her få gode råd til, hvordan du bruger din fritid på at opretholde en sund livsstil.

Aktivitet og motion er altid en god idé

Du har sikkert hørt det før. Det er vigtigt, at man får rørt kroppen hver dag, så man kan holde kroppen, leddene og musklerne i gang. Derfor er aktivitet og motion altid en god idé, og du skal huske på, du ikke behøver at løbe et maraton hver tredje dag. Det kan være nok med en cykeltur, en lang gåtur eller måske en tur i fitness.

Camoufler motionen hvis du ikke er stor fan af at motionere

Synes du, at det er svært at få en god motionsvane bygget op, kan du starte med at camouflere motionen. Det kan du eksempelvis gøre ved at gå i haven og luge ukrudt, du kan cykle ned og handle, eller måske gå til arbejdet, hvis det er muligt. Imens kan du høre en god lydbog, noget godt musik eller blot nyde stilheden.

Skil dig af med dine dårlige vaner én efter en

Vælger du en sund livsstil, kan det være en god idé at skille sig af med sine dårlige vaner. Det kunne eksempelvis være, at man er afhængig af cola, man ryger eller noget helt tredje. Er du en af de danske rygere, kan du med fordel prøve et alternativ, der kan hjælpe til rygestop – nemlig en e-cigaret.

Brug tid på at søge inspiration til en sund og varieret kost

Når man har en travl hverdag, kan det være fristende altid at vælge den nemme løsning – take away eller en nem og usund ret, som kan laves på 20 minutter. Du kan dog bruge noget af din fritid på at søge inspiration til en sund og varieret kost, og det er stensikkert noget, du ikke vil fortryde at have brugt tid på, når du kommer i gang med at lave lækkert og sund mad.

Søg gode råd hos venner eller familie

Har du en god ven eller nogle familiemedlemmer, som lever sundere end dig, kan du med fordel bruge din fritid på at søge råd hos dem. Invitér dem på en kop kaffe og få nogle fif til hvordan du kan komme i gang. Jo hurtigere du begynder, jo hurtigere får du også bygget nogle gode vaner op.

Tag ét skridt ad gangen

Selvom fritiden ofte kan være fyldt op med en masse aftaler, er det vigtigt, at du tager den med ro og ikke starter med alle ting på én gang. Tag ét skridt ad gangen og mærk hurtigt forskellen.